LASERSCANNING
Når vores patienter skal have fremstillet kroner, broer eller bidskinner, benytter vi os af en 3D Trios scanner, når der skal tages aftryk. Således er det slut med de ubehagelige situationer, hvor patienten skal ligge 4 minutter med munden fuld af aftryks silicone. Scanneren tager på få sekunder det perfekte digitale aftryk.
Selve scanningen er patientvenlig og forløber helt udramatisk, og vi er yderst tilfredse med og imponerede over den pasform det færdige arbejde har.
Årsagen til den optimale pasform er den nøjagtighed, hvormed den eller de præparerede tænder gengives, og her viser laser scanneren sin enestående præcision. Jo mere nøjagtigt en krone eller bro passer til den præparerede tand, jo bedre er prognosen på behandlingen.
Derfor er vi glade for at kunne tilbyde vores patienter dette produkt, da det bringer mere kvalitet ind i tandplejen.

